top of page

Arkitektur for erhverv med mennesket i centrum

Eksklusiv arkitektrådgivning til erhverv

Som professionel aktør får I hos Wernblad Ark en eksklusiv samarbejdspartner, der løfter jeres projekt fra de første idéer til byggetilladelse og den endelige udførelse. Vi arbejder med ejendomsudviklere, hoteller, rækkehusprojekter og andre erhvervskunder, der ønsker arkitektur med kvalitet og en tydelig identitet.

 

Vi kan varetage hele processen – fra konceptudvikling, skitser og 3D-visualiseringer til myndighedsprojekt, materialevalg og den endelige realisering i tæt samarbejde med vores faste partnere.

Udvikling af en ny bydel i Storkøbenhavn

Et lille glimt af Wernblad Ark’s idéoplæg til en ny bydel i Storkøbenhavn.

 

En opgave båret af både vision og hjerte. I tæt dialog med ejendomsselskabets ejer har vi arbejdet ud fra en fælles ambition om at transformere en tidligere trist, grå bydel til et levende område med boliger og erhverv på ca. 13.700 m². Projektet skulle tilføre området nye rammer for hverdagsliv, grønne åndehuller og naturlige mødesteder.


Vi bevarer det, der fortsat rummer kvalitet og identitet, og tilfører nye funktioner og rumlige greb, der løfter stedet til et område, man har lyst til at opholde sig i og vende tilbage til.
 

Hotelrenovering i Nyhavn

 

Vi har fået æren af at være arkitekter for Hotel Bethel i Nyhavn.
Opgaven omfatter etablering af nye familieværelser i pakhuset samt renovering af kontorer og personalefaciliteter.
Derudover varetager vi hele processen omkring byggetilladelsen.

Hotel Bethel, også kendt som det gamle Sømandshjem Bethel. Oprindeligt husede hotellet udelukkende rejsende sømænd, men i dag fungerer det som et helt almindeligt hotel og byder velkommen til gæster, fra hele verden.

Når arkitektur gør en mærkbar forskel

Hos Wernblad Ark skaber vi arkitektur, der gør en mærkbar forskel for mennesker. Vores arbejde tager udgangspunkt i, hvordan rum, lys, materialer og rumlige sammenhænge påvirker menneskers mentale velvære i hverdagen. Med afsæt i neuroarkitektur og videnskabeligt dokumenterede arkitektoniske greb designer vi rammer, der styrker trivsel, ophold og oplevelse.

 

​Vi samarbejder med erhvervsdrivende, der henvender sig til mennesker og deres velvære, og som ønsker at skabe steder med en tydelig identitet og en særlig atmosfære. Det gælder blandt andet hoteller, spa- og wellnesskoncepter, retreats og boliger, hvor arkitekturen skal understøtte både funktion og følelse.​

 

Vores tilgang er velegnet til projekter, hvor arkitekturen skal invitere mennesker til at blive, vende tilbage og føle sig godt tilpas. For jer, der ønsker at gøre noget ekstra for jeres brugere og samtidig tiltrække flere mennesker, skaber vi arkitektoniske helheder, der styrker både oplevelse, identitet og menneskelig trivsel.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale +45 26226574

bottom of page