top of page

Renovering af badeværelse i Nordsjælland - sanselige materialer og elegant helhed

Vores bygherre ønskede en gennemgribende renovering af badeværelse og bryggers, der ligger i forlængelse af hinanden. Resultatet blev dette smukke og harmoniske badeværelse, hvor glasvæggen mellem rummene lukker det naturlige lys ind i badeværelset – og samtidig giver mulighed for at skærme af for bryggerset. Særligt når man sidder i badekarret og kigger mod bryggerset, opleves træet gennem det riflede glas som en rolig kontrast, mens tankerne får lov at drømme sig væk.

På den måde har vi skabt en sammenhængende zone, hvor afslapning og funktionalitet mødes – uden at gå på kompromis med æstetikken.

Det nye badeværelse er designet til at spille sammen med resten af det arkitekttegnede rækkehus, hvor Arne Jacobsen-detaljer i messing går igen. Derfor har vi naturligvis valgt Vola armatur i messing, som både giver varme til rummet og sørger for en rød tråd igennem huset. De stilrene italienske fliser skaber ro, mens vægge og loft i en varm jordtone tilfører dybde og elegance.

Et badeværelse med balance, helhed og velvære.

bottom of page